Min passion for marketing og iværksætteri

Historien om virksomhederne

 

Skibums eller uddannelse?

Planen efter handelsskolen var egentlig at komme af sted tre måneder som skibums i de franske alper. Men jeg fik tilbudt en elevplads og blev udlært som kontorassistent på Berlingske Tidende.

Efter tre år hos Berlingske fik jeg et jobtilbud hos et af Danmarks største mediebureauer. Her sad jeg som medieplanlægger og var med til at vurdere, hvor kunderne skulle placere deres annoncekroner (TV, aviser, magasiner, biograf osv.)

Jeg kunne ikke rigtig måle værdien af mit arbejde

Når man annoncerer i det man kalder offline medier, er det svært præcist at måle effekten af sin marketinginvestering. 

Jeg skiftede til online branchen, fordi det irriterede mig, at man ikke præcist nok, kan måle effekten af sin investering ved offline markedsføring.

1999 – Telia og Siteworks CMS

Jeg blev i 1999 ansat i Telia som projektleder med fokus på at færdiggøre Content Management Systemet (et program, der gør det nemt at vedligeholde hjemmesider).

800 mennesker blev fyret

Telia lavede i år 2002 en kæmpe nedskæring i Danmark, hvor 800 medarbejdere blev fyret.

Tre jyske gutter og jeg så vores snit til at købe Siteworks CMS ud af Telia og starte vores eget firma - Siteworks Web & Online Marketing.

4 kvadratmeter og ingen løn

Helt klassisk startede vi - som mange andre iværksættere - på et lille kontor i min egen andelslejlighed, og jeg fik ingen løn de første seks måneder. Vi fik dog hurtigt råd til løn og flere medarbejdere, og flyttede til store lækre lokaler på Islands Brygge.

Siteworks eksisterer stadig i dag og har kæmpe succes indenfor online marketing. Vi laver alt fra webudvikling og søgemaskineoptimering til annoncering på Google og de sociale medier. Læs mere her på siteworks.dk.

"Vi har samarbejdet med Siteworks siden 2012. Hos Siteworks har kunden ikke altid ret. De udfordrer os, de siger deres mening og vigtigst af alt, leverer de det aftalte". - Fleur, Mercedes-Benz CPH

Eventbureauet Zone-M

Sideløbende med Siteworks startede min gode ven Bo Mertins og jeg eventbureauet Zone-M i 2005, som var rettet mod unge, festglade mennesker i København. Inden vi lukkede Zone-M nogle år efter, afholdte vi 11 store fester, hvor mange tusinde gæster deltog.

Igennem vores storhedstid i Zone-M sendte vi hundredvis af mennesker af sted på skiferier, og vi opbyggede en loyalitetsklub, hvor 60 forskellige tøjbutikker, restauranter, biografer, rejsebureauer og meget andet tilbød alle vores gæster forskellige rabatsatser på deres produkter.

"Vi kommer aldrig til at glemme tiden i Zone-M" - Kian Hedegaard og Thomas Falther

Uden vores venner var vi ikke, hvor vi er i dag

Til opbygningen af Zone-M brandet fik vi gratis hjælp fra mange af vores venner. De hjælp os med at handle sprut ind, opbygge kulisserne til festerne, transportere og lave mad til vores skigæster og mere til. Vi er dem evigt taknemmelige for deres hjælp, som uden tvivl er medårsag til, hvor vi er i dag.

Eventbureaet Nordic Event

Sideløbende med Zone-M og Siteworks købte Bo og jeg os ind i det allerede etablerede eventbureau Nordic Event.  Til forskel fra Zone-M henvendte Nordic Event sig til erhvervskunder som f.eks. DONG Energy (nu Ørsted), Danske Bank m.fl.

Ud med hjertebarnet

Vi udfasede langsomt Zone-M bureauet og fokuserede nu udelukkende på virksomheder (B2B). Vores eventbureau Nordic Event er i dag specialister på:

Se masser af fede billeder fra vores events her.

Nordic Catering

Nordic Event voksede gennem årene. Vi holdte flere og flere fester, og købte derfor også mere og mere mad fra underleverandører. Da der pludselig opstod en mulighed for at overtage et mindre industrikøkken i samme ejendom, hvor Nordic Event lå, tog vi imod tilbuddet om at overtage lokalerne.

"Det gør I bare aldrig igen uden at tale med os" - banken

Da vi startede Nordic Catering, forstod vi os ikke så meget på økonomi og likviditet. Vi havde en masse penge stående på Nordic Events konto, og i løbet af få måneder havde vi brugt to millioner på at åbne et cateringfirma. Vi havde nær knækket nakken på denne lidt hurtige beslutning. Banken var ikke tilfreds med måden, vi havde ageret på, men hjalp os igennem den svære periode uden penge, og vi lovede dem, at vi altid ville tage dem med på råd fremover.

I dag er Nordic Catering et af Danmarks største cateringbureauer. Vi tilbyder en frokostordning, hvor vi dagligt kører tusindvis af frokostkuverter ud til virksomheder i Københavnsområdet. Derudover tilbyder vi mad til fester, mødeforplejning, aftensmad til virksomheder samt kantinedrift.

Underskud i 7 år

Nordic Catering har kørt med underskud de første syv år, men er i dag en af vores sundeste forretninger, og med ovenstående produkter – især vores nye tiltag med aftensmad til virksomheder – er det den største forretning med mest vækstpotentiale.

60 forskellige teambuilding-pakker

I 2007 åbnede vi After Work Arrangements (AWA), som tilbyder et hav af teambuilding-aktiviteter. Vi tænkte, at når vi alligevel har fat i kunder, som køber fester hos vores eventbureau Nordic Event, hvorfor så ikke tilbyde dem teambuilding også.

AWA afholder teambuilding i hele landet. Læs mere om alle de mange aktiviteter her.

Vores store drøm - Marketenderiet

I 2014 gik en kæmpe drøm i opfyldelse. Vi overtog det smukkeste konferencelokale i København, Marketenderiet, som har plads til 900 stående gæster eller 500 spisende. Marketenderiet bliver hovedsaligt brugt til:

Marketenderiet indbyder til alle typer arrangementer. Du kan se masser af billeder her eller gå direkte til www.marketenderiet.com

Nu bliver vi også holdt i ørene

I 2016 valgte vi at etablere en professionel bestyrelse. Vi måtte erkende, at virksomhederne var blevet for store til, at vi selv kunne håndtere farten - ligesom vi manglede værktøjer til at lave en strategiplan for næste skridt.

En af Danmarks helt store erhvervsprofiler Maarten van Engeland sagde ja tak til tilbuddet om at blive vores bestyrelsesformand. Han er den eneste, der indtil videre har kunnet bremse os, hjælpe os med at lægge en strategiplan og kan tage en stor del af æren for, hvor vi er i dag.

Drenge, I må lære, at når man vælge noget til, må man også vælge noget fra – Maarten van Engeland

 

Gør som 139 andre. Få gratis online marketing og iværksætter historier direkte på SMS.
 
Det koster alm. Sms-takst at tilmelde sig og du kan til en hver tid afmelde denne service igen