Min passion for marketing og iværksætteri

Min passion for marketing

Jeg har arbejdet med marketing siden år 1999. Jeg startede med at beskæftige mig med offline medier så som annoncering i aviser, magasiner, billboards, biograf- og tv-reklamer m.m. Siden år 2001 har jeg udelukkende beskæftiget mig med online medier.

Fra websites til markedsføring

Sammen med tre andre partnere stiftede jeg ii 2002 Siteworks. Vi startede med websites men har siden hen også rådgivet  virksomheder indenfor og online markedsføring i form af søgemaskineoptimering, annonceringer på Google AdWords samt de sociale medier..

Når mine kunder tjener penge - tjener jeg penge. 

Den dag i dag laver vi naturligvis fortsat hjemmesider, SEO og AdWords, men i dag spiller de sociale medier også en betydelig rolle i vores daglige arbejde.

Der er mange andre i branchen, der sælger samme produkter og ydelser – men som desværre kun kan levere i nogen eller ringe grad.  

Mange kunder bliver taget ved næsen

Når man tilbyder online marketing, handler det i høj grad om lysten og evnen til at sætte sig ind i kundens produkter, ønsker og behov. Men som i mange andre brancher findes der desværre utallige dygtige sælgere, som bilder dig en masse ind bare for at få ordren. Efter x antal måneder går det op for dig, at du er blevet taget ved næsen. Netop fordi sælgeren ikke har sat sig godt nok ind i kundens virksomhed – eller oversolgt for at få ordren.

Analyser er alfa omega

Jeg sætter mig ind i kunders produkter og taler med kunden om, hvilke produkter eller services han eller hun tjener mest på. Derefter kan jeg og mit team lave en række analyser, der viser mulighederne.  

Dokumentation og rapportering er altafgørende for at beholde en kunde i lang tid.

Jeg starter typisk med en analyse af kundens nuværende website for at se, om dette er optimalt opbygget - både i forhold til brugervenlighed men selvfølgelig også ift. SEO. Herefter laver jeg en søgeordsanalyse, som fortæller mig, hvor stor efterspørgslen og konkurrencen er på kundens produkter er.

Jeg anmoder også altid om at få adgang til kundens Google Analytics for at danne mig et overblik over kundens trafik m.v. Hvis kunden annoncerer på AdWords, tager jeg også et kritisk kig på kundens kampagner.

Alt er målbart

Når vi har lanceret en kampagne eller andet, går vi i Siteworks meget op i at dokumentere og rapportere vores arbejde – og ikke mindst outputtet. Vi kigger bl.a. på, hvor meget trafik (kunder) der kommer ind på websitet, hvad kunderne gør, eller ikke gør.

Har vi lovet en kunde at komme til tops på Google på udvalgte søgeord, monitorerer vi disse og udarbejder rapporter, hvor fremgangen tydeligt kan ses. Dokumentation og rapportering er altafgørende for at beholde en kunde i lang tid.

Hvad er outputtet af de marketingkroner, vi putter ind? Tjener mine kunder penge, tjener jeg penge.

Gør som 139 andre. Få gratis online marketing og iværksætter historier direkte på SMS.
 
Det koster alm. Sms-takst at tilmelde sig og du kan til en hver tid afmelde denne service igen