Min passion for marketing, iværksætteri og livet generelt

Content marketing: Hvem skriver du til?

(30. aug 2016)

Content marketing (indholdsmarkedsføring) er en markedsføringsform, der får større og større betydning inden for online marketing. Men hvordan gøres denne praksis mest effektivt i et forretningsperspektiv?

Start med søgeordet

Uanset hvilken branche, du skriver inden for eller til, så er det alfa omega, at du bruger de rette søgeord i dine overskrifter og variationer herover i dine brødtekster – og nøgleordene skal helst stå først i dine overskrifter, der naturligvis også er fornyet med de rette heading-tags.

Men hvorfor ikke tage skridtet videre?

Med fængende overskrifter, der indeholder de rette keywords, er du kommet langt. Men med lidt hjemmearbejde og strategisk tænkning kan du give dine blogindlæg betydeligt bedre forudsætninger for at blive fundet, når en bruger laver en googlesøgning, du ønsker at lægge godt på med dit knivskarpe indlæg.

Lav en overskrift, der ligner en googlesøgning

Vha. bl.a. Google Keyword Planner og Google Trends kan du undersøge, om der er nogle gængse søgninger inden for det emne, du skriver om. Ser du nogle tendenser? Så udnyt dem i dine overskrifter!

Flere hundrede besøg om måneden for kun omkring én times arbejde! 

Google Analytics lyver aldrig

I Siteworks har vi længe vidst - og ikke mindst mærket – at content marketing er et effektivt redskab. Og det bliver mere end bekræftet, når vi i Google Analytics måler på, hvilke landesider der er hyppigst besøgt på www.siteworks.dk

To blogindlæg i top 5 over de mest besøgte landesider

Den næstmest besøgte landeside på Siteworks.dk er nemlig netop et blogindlæg, der bærer en overskrift, som appellerer til mange googlesøgninger. Det samme gælder den fjerde mest besøgte landeside.

Lad mig give et eksempel

Tilbage i oktober skrev vi et blogindlæg på Siteworks-bloggen, der bærer overskriften: ”Hvornår er det bedste tidspunkt at poste indhold på sociale medier? Og hvor ofte bør du gøres det?”.

Du gætter aldrig, hvad dette indlæg trækker af trafik på månedsbasis!

Flere hundrede besøg hver måned for bare én times arbejde

Blogindlægget omhandlende tidspunkter for, hvornår man du bør poste indhold på sociale medier trækker i dag omkring små 300 besøg om måneden - og det tog omkring en time at skrive...

Dét er trafik til lavpris! 

Vil du følge med?

Få max. 2 sms pr. måned og følg med i hvor vildt det hele rykker hver måned
 
Det koster alm. Sms-takst at tilmelde sig og du kan til en hver tid afmelde denne service igen